Bil slog en kolbøtte ved Østermarie
Foto: Morten Pihl

Bil slog en kolbøtte ved Østermarie

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 13-7-19 - 11:41

ØSTERMARIE - Der skete lørdag formiddag et trafikuheld på Svanekevej i Østermarie.

Vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz oplyser, at Alarmcentralen fik meldingen om uheldet kl. 10:16 og der var tale om et solouheld.

- Det var en mandlig bilist, som i forbindelse med en overhaling mistede herredømmet over sit køretøj.

Han kom ud i grøften, og bilen slog simpelthen en saltomortale og landede på taget.

Bilisten er i ambulance kørt til undersøgelse på Bornholms Hospital i Rønne, siger vagthavende.

Politiet kender endnu ikke mandens tilstand.

- Vi har endnu ikke afhørt ham, så det vi ved, har vi endnu kun fra en modkørende bilist, siger vagthavende.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU