På Borrelyngsvejen mellem Hasle og Allinge væltede en bil torsdag med en stor anhænger.
Vagthavende ved Bornholms Politi, Per Christensen oplyser, at uheldet skete omkring kl. 16:00.
Det er klarlagt, at det var en punktering på traileren, der førte til at den væltede rundt. Traileren var læsset med indpakkede halmballer.
Politiet sendte en patrulje til stedet for at håndtere det trafikale pres på stedet, efter at den ene vejbane var spærret et stykke tid. Vejen blev dog hurtigt ryddet, og ejeren ville selv fjerne traileren og hente halmballerne.
Ingen personer kom til skade ved uheldet, oplyser vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.