En 43-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm idømt 20 dages betinget fængsel for spirituskørsel efter et trafikuheld nær Knudsker.
Han skal også betale en bøde på 10.500 kroner, samt undvære kørekortet i tre år. Desuden har han fået sin bil konfiskeret og skal udføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste.
Dommen skyldes, at han lørdag den 5. september ved 17:30-tiden mistede herredømmet over sin personbil i et venstresving og torpederede et træ på Vestermarievej ved Rømeregårdsvej.
Bilisten blev kort efter solouheldet anholdt af politiet og fik udtaget en blodprøve, som har påvist en alkoholpromille på 2,14.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.