RØNNE – Bornholms Politi søger en bilist, som tirsdag aften stak af efter et færdselsuheld i Rønne.
Mellem kl. 19:30 og kl. 20:00 blev en hvid Suzuki Celerio påkørt på venstre side, mens den stod parkeret ved indgangen til Netto i Ellekongstræde i Rønne. Bilen har fået dybe ridser og kraftig bule henover begge døre på venstre side.
Bornholms Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner, men allerhelst fra den person, der har påkørt bilen.
Politiet kan kontaktes på 5690 1448 eller via APP'en Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.