RØNNE - Bornholms Ældreråd er utilfreds med, at Boligselskabet BO42 vil genhuse ældre borgere i beboelsesvogne.
Ifølge rådets formand, Erik A. Larsen, har ældrerådet modtaget henvendelse fra ældre borgere, som er blevet henvist til en beboelsesvogn, mens deres bolig i Store Torvegade renoveres af BO42.
- Vi finder det ikke tilfredsstillende, at placere ældre, svagelige borgere under disse forhold i længere tid.
Der må kunne findes en bedre løsning, således at borgerne kan placeres i en rigtig bolig, mens renoveringen foregår, betoner Erik A. Larsen efter at sagen har været drøftet på rådets møde i dag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.