Bøde for ulovlig sejlads

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 3-12-13 - 14:18

En 54-årig mandlig skibsfører fra Dykkercenter Bornholm på Lille Torv i Rønne er idømt en bøde på 10.000 kroner for at have tilsidesat sikkerheden i forbindelse med sejlads med passagerer.

Ud over bøden på 10.000 kr. skal den dømte betale 5.000 kr. i sagsomkostninger.

Den 54-årige skibsfører blev dømt for i april 2012 at have sejlet en gummibåd med 14 passagerer, selvom båden kun var godkendt til otte passagerer og to besætningsmedlemmer.

Flere af passagererne var under 18 år, og de bar ikke termiske overlevelsesdragter, sådan som loven foreskriver. Desuden havde de ikke forud for sejladsen modtaget de nødvendige sikkerhedsinstruktioner.

Sejladsen foregik ved Hasle Havn og vandtemperaturen var 8 grader.


Den 54-årige mand modtog dommen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU