DR kommer næppe til at tjene penge på at udgive bogen »Kampen om Bornholm - Én kommune - fire borgmestre«. Tværtimod.
Bogen er skrevet af Thomas Kofoed Poulsen, og DR Bornholm udgiver bogen gennem DRs forlag, DR Multimedie.
Bogen koster 199,95 kr. og er trykt i et oplag 1.000 stk. Men indtægterne vil ikke kunne dække udgifterne til produktion og salg.
- Vi kommer ikke til at tjene på bogen, men vi får til gengæld gavn af den omfattende research, som ligger til grund for bogen, siger chefen for DR Bornholm, Per Bjerre.
DR har i øvrigt sparet penge ved at få bogen trykt udenøs, da det ville koste fire gange så meget at få trykt hos Bornholms Tidende, fortæller Per Bjerre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.