BORNHOLM – Bornholms Regionskommune havde pr. 1. januar 2026 i alt 38.678 indbyggere. Det er 288 færre end året før og 194 færre end forudsat i kommunens befolkningsprognose for 2026.
Det lavere indbyggertal betyder færre indtægter til kommunen og bidrager til det økonomiske pres frem mod budget 2027. Ifølge administrationen forværrer udviklingen budgetbalancen med omkring 2 mio. kr.
Befolkningsudviklingen indgår som en central forudsætning i den kommende budgetproces, hvor kommunen står over for betydelige besparelser. Minimum 80 mio. kr. i 2027, som omtalt tidligere her i avisen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.