Bornholmerne er måske knap så dumme som det kunne fremgå af TV2s »Test Nationen« i lørdags.
Her blev Bornholms gennemsnitlige IQ opgjort til 97.
Men ifølge dagbladet BT kan gamblere have snydt Dansk Tipstjeneste og TV2 ved at påvirke intelligenstesten til bornholmernes bagdel.
Ved at logge sig på den særlige hjemmeside som bornholmer, kunne gamblerne svarer forkert på spørgsmålene, og dermed gøre bornholmerne dummere - og få pengene mere end dobbelt tilbage.
Spillerne havde regnet ud, at der formentlig kun ville være nogle få hundrede bornholmere, der under udsendelsen deltog i testen via computeren.
- Jeg har da gjort det, for her havde man en chance for at påvirke resultatet. Jeg synes bare, at Dansk Tipstjeneste lavede en fejl ved at sætte Bornholm op i en dyst, for vi kunne hurtigt regne ud, at det kun var nogel få hundrede, de ville tage testen på Bornholm, siger en anonym spiller til BT.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.