Trods flere fødsler per kvinde end landsgennemsnittet kæmper Bornholm med fødselsunderskud
BORNHOLM - Bornholms kvinder får flere børn end kvinder i resten af landet.
I år forventes det gennemsnitlige antal levendefødte børn per kvinde på øen at være 1,7 – en fertilitet, der ligger over landsgennemsnittet og dermed bidrager positivt til den lokale befolkningsprognose.
Men selvom fødselstallet er relativt højt, er det langt fra nok til at opveje det store antal dødsfald. Ifølge nye tal er antallet af døde på Bornholm over dobbelt så højt som antallet af fødsler, hvilket i år resulterer i et fødselsunderskud på -315. Og tendensen fortsætter: Prognoser viser, at underskuddet vil vokse til -355 i 2037.
Det markante fødselsunderskud er ifølge Bornholms Regionskommune den væsentligste årsag til, at Bornholms samlede befolkningstal forventes at falde i de kommende år – trods de mere fødedygtige kvinder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.