Kommunen venter med en ny strategi, indtil ny lovgivning på folkesundhedsområdet er på plads
BORNHOLM – Bornholms Regionskommunes folkesundhedsstrategi, der egentlig gjaldt fra 2023 til 2025, er blevet forlænget til og med 2027.
Årsagen er, at der kommer ny lovgivning på folkesundhedsområdet i 2027. Kommunen har derfor valgt at fortsætte med den nuværende strategi, indtil de nye regler træder i kraft.
Den nuværende strategi fastlægger kommunens prioriteringer for at forbedre bornholmernes sundhed og har blandt andet fokus på mental sundhed, rygning, social ulighed, alkohol, overvægt og bevægelse.
Skulle ellers have været revideretEfter den hidtidige plan skulle folkesundhedsstrategien revideres hvert fjerde år, når en ny kommunalbestyrelse er trådt til. Tanken var både at give den nye Kommunalbestyrelse indflydelse og tage højde for, at udfordringerne på sundhedsområdet ændrer sig.
Strategien fastslår desuden, at alle kommunens centre skal arbejde med folkesundheden, og at der skal følges op på indsatsen ved afslutningen af hver kommunal valgperiode.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.