Der blev natten til søndag konstateret røg på den irske pub O'Malleys i gågaden i Rønne.
Bornholms Brandvæsen blev alarmeret kl. 01:42, hvor meldingen lød på brand i etageejendom.
Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at der var røgudvikling på stedet.
En endnu ukendt person havde taget en toiletrulle, sat ild til den og stillet den op oven på et skab på toilettet, blev det oplyst på stedet.
På grund af røgudviklingen blev værtshuset evakueret og området foran pub'en afspærret.
En ambulance fra Falck blev rutinemæssigt sendt til stedet, men der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Politiet efterlyser vidner til branden.
![]()
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.