BORNHOLM - Chefen for Bornholms Brandvæsen Palle K. Tourell støtter et forslag fra beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, om at gøre røgalarmer lovpligtige.
Konkret vil organisationen forpligte udlejere til at opsætte røgalarmen, mens det for private boligejere kan være et vilkår for at tegne en forsikring.
Beredskabschef Palle K. Tourell mener, at røgalarmer helt sikkert redder liv, og at en ny lov er, hvad der ”skal til for at forebygge dødsbrande”.
Forslaget om lovpligtige røgalarmer indgår i en ny brandforebyggelsesstrategi, ”Brandsikkert Danmark”, som er udarbejdet af en række aktører på beredskabsområdet.
Beredskabschef Palle K. Tourel. Arkivfoto: Leif Nielsen- Hvis vi vil redde flere liv, så er det uansvarligt at blive ved med at sidde på hænderne”, siger Jacob Christensen, der er næstformand i Danske Beredskaber.
- Vi har i Danmark i mange år snakket om, hvordan vi kan forbedre brandsikkerheden. Nu må tiden være kommet til handling. Det er simple foranstaltninger, der skal til. Det er f.eks. lovkrav om røgalarm og ressourcer til effektfulde hjemmebesøg, der vil kunne gøre en afgørende forskel, siger Jacob Christensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.