BRK vil droppe redningsdykkere
Arkivfoto: Leif Nielsen

BRK vil droppe redningsdykkere

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 11-8-15 - 09:16

Bornholms Regionskommune kan årligt spare 162.000 kroner ved at opsige sin kontrakt med en privat entreprenør om redningsdykkere.

Aftalen koster kommunen 322.000 kr. om året, men selvom det er en kommunal opgave at varetage redning i søer og havne, så er der ikke et egentligt krav om etablering af et redningsdykkerberedskab.

Forslaget om en opsigelse af kontrakten er en del af det sparekatalog, som kommunalpolitikerne bliver præsenteret for.

Af et notat fremgår, at når der skal rekvireres dykkerassistance fra gang til gang, så kan det ikke længere garanteres hvornår og hvorfra en dykkerassistance kan komme.

”Der vil således ikke længere være tale om et redningsdykkerberedskab, men at der alene hurtigst muligt revireres dykkerassistance til bjærgning af eventuelle omkomne,” fremgår det af notatet.

Da der vil skulle afsættes et beløb til brug ved rekvisition af dykkerassistance, så anslås det, at kun halvdelen af kontraktsummen vil kunne forventes sparet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU