Bornholms Forsyning oplyser, at der mandag aften skete et brud på en stor vandledning på hjørnet af Nordre Smålyngsvej og Grammegårdsvej, og derved forsvandt trykket fra vandrørene i Åkirkeby.
Røret er sprunget ude på en mark, som ligger nær Bornholms Automobilmuseum ca. 300 meter fra byskiltet.
”Det er den stor ledning syd for Åkirkeby, der er opstået akut brud på, og derfor var en stor del af byen uden vand i hanerne.
Fejlen er lokaliseret, og vandtrykket til en stor del af byen, hvis ikke hele byen, er normaliseret,” sagde vagthavende ved Bornholms Forsyning, Leo Skovgaard kort før kl. 21:00.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.