BornholmerFærgens ældste færge, M/F "Povl Anker" er taget ud af drift og er sejlet på værft.
Administrerende direktør John Steen-Mikkelsen fortæller, at det er en pakning ved den ene skrue, der skal skiftes.
”Det kan kun ske, hvis færgen kommer ud af vandet. Derfor er den i tørdok i Frederikshavn,” siger direktøren.
M/F ”Povl Anker” er bygget på Ålborg Værft A/S, og blev leveret til det daværende Bornholmstrafikken i december 1978, og den besejler nu BornholmerFærgens ruter mellem Rønne-Køge og Rønne-Ystad.
M/F "Povl Anker" sejler igen fra onsdag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.