ALLINGE - Det Bornholmske Hjemmeværn ydede sidste år den hidtil største indsats til Folkemødet i Allinge.
Hjemmeværnet trådte ind som støtte med frivillige hjælpere til Bornholms Politi, som stod for koordineringen og planlægningen af Folkemødet.
- For vores vedkommende brugte vi omkring 6.500 mandetimer fordelt på 150 personer, heraf de 100 fra Det Bornholmske Hjemmeværn og resten fra andre enheder i landet, fra alle værnsgrene, fortæller chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard.
Opgaverne omfattede trafikregulering i Allinge, sikring og adgangskontrol til politiets skib i Rønne. Registrering af personel på skibet. Ind og udlevering af politiets våben på skibet. Sikring af forsvarets helikopter og andre typer opgaver.
Flotillens fartøj var også med til Folkemødet, hvor det igen dannede rammen for HJV aktivitet her, fortæller Holger Fuglsang-Damgaard.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.