En 34-årig kvinde har fået inddraget førerretten til knallert, fordi hun forleden var påvirket af hash.
Kvinden blev taget af politiet på Statoil på Zahrtmannsvej i Rønne i forbindelse med en anmeldelse om butikstyveri onsdag kl. 21:55.
Den 34-årig havde røget hash inden kørslen til tankstationen, og førerretten til knallert blev derfor administrativt inddraget.
Politiet måtte i øvrige bruge peberspray under anholdelsen kvinden, der havde forsøgt begå tyveri af diverse chokoladebarer, en pose Haribo samt to Eskimo-is.
Kvinden forsøgte at modsætte sig anholdelsen samt slog ud efter en betjent. Betjenten blev nødt til at anvende peberspray.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.