RØNNE – 347 unge har i år søgt optagelse på Campus Bornholm efter sommerferien. Det glæder skolens direktør, Martin Lasse Sieben, som kalder det et tilfredsstillende resultat – især i lyset af, at øens ungdomsårgange ventes at falde markant i de kommende år.
– Vi hviler ikke på laurbærrene. Den demografiske udvikling betyder, at vi skal arbejde endnu mere strategisk for at fastholde og udvikle vores uddannelsestilbud på Bornholm, siger direktøren.
På trods af de gode søgetal i år, er opgaven klar: Campus Bornholm skal også i fremtiden tiltrække og fastholde unge på øen.
– Vi er meget bevidste om, at elevtallet kan svinge fra år til år, og vi arbejder målrettet for at uddanne flest muligt – bedst muligt, lyder det afslutningsvis fra Martin Lasse Sieben.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.