ALLINGE – Bornholmerlistens Carl Ilsøe vil ikke medvirke til flytning af Allinge Bibliotek til Kongeskærskolen.
Den samlede anlægsudgift anslås at udgøre 1.743.000 kroner, som resten af Økonomi- og Planudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at bruge på projektet.
I forbindelse med Budget 2017 blev det besluttet at flytte biblioteket fra Sverigesvej til Kongeskærskolen. I forbindelse med flytningen er der behov for bygningsmæssige ændringer på Kongeskærskolen.
Skolebiblioteket skal udvides med to lokaler, som i dag anvendes til lærerarbejdspladser. Dertil kommer et større depot på 16 m², så det samlede areal bliver på i alt 259 m². Der skal ligeledes etableres et handicaptoilet, flyttes lærerarbejdspladser, og der skal udvides med et vindfang.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.