RØNNE – En bilist påkørte tirsdag aften en cyklist i Vibegårds Runddel i Rønne.
Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at der kl. 18:36 blev rekvireret en ambulance til stedet.
- Uheldet skete, da bilisten ikke overholdt sin vigepligt på vej ind i rundkørslen og ramte den mandlige cyklist.
Så vidt vi har fået oplyst, så er cyklisten ikke kommet alvorligt til skade, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.