Cyklist påkørt af knallert

AF Bjarne Hansen / Fredag 6-4-12 - 08:09

Politiet har sigtet en 24-årig mand for spirituskørsel, efter han Skærtorsdag aften ramte en cyklist med sin knallert.

Episoden skete kort før kl. 21:30, hvor den 24-årige kørte ad Asavej, da han pludselig slog et sving til venstre, og ved et uheld ramte forhjulet på en cykel, ført af en 36-årig kvinde.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Leif Laursen oplyser, at ingen af parterne kom til skade. Men den 24-årige ville ikke oplyse sin identitet over for kvinden, som så tilkaldte politiet.

En test viste, at den 24-årige knallertkører var beruset, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU