BORNHOLM - Dansk Folkeparti på Bornholm har stillet forslag om, at Bornholms Regionskommune opretter et nyt tværfagligt team på misbrugsområdet.
Skal placeres i RønneFormålet er at pårørende og misbrugere kan få den fornødne støtte og rådgivning via én indgang, som man kender det fra erhvervsområdet.
Misbrugsteamet skal placeres i Rønne, eller som minimum i postnummer 3700. Det kommende sundhedshus i Rønne nævnes som en mulighed.
Syv ansatteDansk Folkepartis tanke er, at tilbuddet skal indeholde en medarbejder fra jobcenteret, en medarbejder fra misbrugsområdet, en uddannelsesvejleder, en psykolog, en børnesagskyndig, en udkørende mentor og en pårørendekoordinator.
DøgnbemandetDet er hensigten at tilbuddet skal være åbent mellem kl. 08:00 og 16:00.
Dog skal der være en akuttelefon, som skal døgnbemandes således, at pårørende og misbrugere kan få den fornødne rådgivning og hjælp, når behovet er der, fremgår det af Dansk Folkepartis forslag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .
© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.