RØNNE – Det er blevet for dyrt at flyve til og fra Bornholm, lyder det nu fra Danish Air Transport (DAT), der betjener øen fra flere destinationer.
Selskabet peger på et markant øget omkostningsniveau som årsag til udviklingen. Ifølge DAT er udgifterne til blandt andet Københavns Lufthavn, nye handling-agenter og generelle afgifter steget betydeligt, hvilket har tvunget selskabet til at hæve billetpriserne og reducere både kapacitet og frekvenser.
– Det har sat os i en situation, hvor vi har været nødt til at tilpasse driften på måder, der ikke gavner de almindelige passagerers mulighed for at se flyet som et attraktivt alternativ til færgen, lyder det fra selskabet.
DAT påpeger, at selvom færgepriserne også er steget, så er flybilletterne steget så meget mere, at mange passagerer fravælger flyet helt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.