Sorthat-Muleby Borgerforening havde søndag formiddag inviteret til en tur langs ”lertippet” og kysten på Sorthat Odde.
I kystområdet ud for Pyritsøen blev de 17 fremmødte under kyndig vejledning fra naturvejleder Jens Kofoed fra NaturBornholm i Åkirkeby guidet rundt i jagten på forsteninger af dinosaurer og planter.
De 17 personer iført regntøj og paraplyer i det noget regnfulde vejr fik udleveret hamrer og beskyttelsesbriller – og de fandt en del planterester i løse sten som blev flækket med hamre.
”En fornøjelig tur, om end lidt våd,” konstaterer Kell Olsen fra Sorthat-Muleby Borgerforening.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.