En 26-årig mand fra Østermarie skal betale en bøde på 5.500 kroner for at have kørt bil i hashpåvirket tilstand.
Retten på Bornholm har også idømt den 26-årige 14 dages betinget fængsel og han skal i et år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og underkaste sig behandling for sit narkomisbrug.
Politiet standsede den 26-årige den 9. februar kl. 02:10, hvor han var fører af en bil på Søndre Landevej i Nexø. En blodprøve viste, at han havde indtaget hash i en mængde, som var over bagatelgrænsen.
Desuden kørte han bilen, selvom han ikke havde erhvervet kørekort. Derfor bestemte retten, at den 26-årige skal frakendes retten til at erhverve kørekort i fem år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.