Regeringens redegørelse for turismen i Danmark
de næste fem år er både mangelfuld og skæv, siger campingpladserne.
Danske campingpladser er langt fra tilfredse med de mål og initiativer, som regeringen har for turismen frem til 2010, oplyser brancheforeningen DK-CAMP.
Regeringens mål er, at dansk turisme er på niveau med udviklingen i Nordeuropa om fire år, at øge innovationen inden for kystferie-turismen for at vende flere års tilbagegang og at styrke det offentlig-private samarbejde om turismen.
- Ministeriet har udarbejdet en elendig redegørelse af hovedsageligt forhold, der allerede er fortid. Den indeholder intet nyt og omtaler ikke, hvordan vi kommer videre, eller hvordan vi forbedrer den danske turismes konkurrenceevne over for udlandet. Jeg finder kun forældede hensigtserklæringer uden konkretiseringer, siger formanden for DK-CAMP Preben Christensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.