POULSKER - Fredag kl. 07:37 modtog Bornholms Politi en henvendelse fra en borger, der under en morgentur bemærkede resterne af et bål- eller grillsted helt ude ved vandlinjen ved Poulsker.
Borgeren oplyste, at sandet omkring stedet forsat var meget varmt grundet mangelfuld slukning eller nedkøling. Brandvæsnets indsatsleder blev underrettet og ville køre til stedet.
Skal du på stranden med grill eller andet, så husk at få det slukket og nedkølet ordentligt. Husk derudover at rydde op efter dig selv, så stranden er klar til de næste, der kommer forbi, lyder det fra politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.