Planerne for en erhvervspark åbner mulighed for et midlertidigt bruttoareal på 400 hektar mod Energiø Bornholms landanlægs 111 hektar
SOSE – Planerne om en energipark i tilknytning til Energiø Bornholms landanlæg i Sose viser nu, at erhvervsparken kan blive markant større end selve landanlægget.
Mens stationsanlægget til Energiø Bornholm ifølge planen dækker 111 hektar, arbejdes der med et midlertidigt bruttoareal til energiparken på omkring 400 hektar – næsten fire gange så stort.
Det endelige areal skal udpeges inden for de 400 hektar gennem en proces med borgerinddragelse, interessenter og offentlig høring.
Etableringen af en energipark afhænger fortsat af regeringens endelige beslutning om at realisere Energiø Bornholm. Projektets fremtid er uafklaret, da Danmark forhandler med Tyskland om at indgå i energiøen.
Lovgivningen kræver, at energiparker tilknyttet landanlæg placeres ved selve stationsområdet, hvilket gør Sose til udgangspunktet for planerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.