RØNNE – En færdselskontrol i Vestermarie forrige sommer har resulteret i en stor bøde til en 21-årig mand fra Rønne.
Han blev afsløret i forbindelse med en færdselskontrol 13. juli 2016 kl. 17:35, hvor han var fører af en personbil.
Det viste sig, at han var påvirket af hash og desuden ikke havde generhvervet sit kørekort efter en frakendelse.
Retten på Bornholm takserede overtrædelsen af færdselsloven til en bøde på 7.000 kr. samt frakendelse af retten til at erhverve kørekort i fem år.
Den 21-årige modtog dommen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.