Færgerne fragter markant flere lastbiler
Arkivfoto

Færgerne fragter markant flere lastbiler

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-11-22 - 07:47

RØNNE – Bornholmslinjen har oplevet en markant stigning i antallet af lastbiler på sine ruter til Ystad og Køge.


Især på ruten Rønne-Køge er der kommet flere lastbiler på vogndækket. I år er antallet af lastbiler vokset med knap 25 procent. Fra 4.994 til 6.225, viser rederiets opgørelse til Trafikstyrelsen.


Samlet set er antallet af lastbiler steget med knap 16 procent. Fra 8.353 til 9.667 i årets første 10 måneder.

Samtidig er antallet af løstrailere faldet med en halv procent, til 30.484.

Den samlede fragtmængde er vokset med knap 3 procent, og udgør nu 40.151 lastbiler og løstrailere.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU