BORNHOLM – Bornholms Politis færdselsafdeling har tirsdag sigtet 16 bilister i Klemensker og Nyker for at køre for stærkt.
På baggrund af en borgerhenvendelse blev der først i tre timer målt på Sct. Klemensgade i Klemensker og herefter to timer på Kirkemarksvej i Nyker.
På Sct. Klemensgade blev en enkelt trafikant målt til at køre 61 km/t, hvor det kun er tilladt at køre 50 km/t.
På Kirkemarksvej er hastighedsbegrænsningen på 50 km/t, hvilket 15 trafikanter ikke overholdt.
En enkelt trafikant kørte 69 km/t og står derfor til et klip i kørekortet, oplyser politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.