Energinet undersøger fortsat en batteriløsning, der kan sikre mere strømkapacitet til bornholmske virksomheder
BORNHOLM – Der er fortsat ingen tidsplan for den batteriløsning, som skal kunne afhjælpe problemerne med manglende strømkapacitet på Bornholm.
Det fremgår af et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V).
Energinet oplyser, at energiselskabet EWII's forslag om en batteriløsning indgår i overvejelserne, men at løsningen kræver myndighedsgodkendelse og efterfølgende konkurrenceudsættelse.
Energinet kan derfor ikke fastlægge en tidsplan og understreger samtidig, at det ikke er sikkert, at EWII's forslag bliver den endelige løsning.
På længere sigt arbejdes der med at forbinde Energiø Bornholm med øens eksisterende elnet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.