Ferieboliger næsten solgt

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 20-12-11 - 10:32

DanBolig har på mindre end et halvt år solgt 15 ferielejligheder hos Dams på Bakken i Åkirkeby, og der er nu kun én tilbage.

Den samlede udbudspris for ferielejlighederne var på knap 5,1 millioner kroner.

Ferieboligerne blev solgt for et konkursbo, og derfor var priserne meget billige. Den dyreste lejlighed blev udbudt til 495.000 kroner, og den billigste til 275.000 kr. Sammenlignet med tilsvarende lejligheder er der ifølge DanBolig tale om ca. halv pris.

Der er åbent hus i den ledige lejlighed 27. december, og DanBolig oplyser, at den lige er sat ned til 225.000 kr.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU