Kommunen vil kunne spare 1,1 mio. kr. årligt – ændringen rammer bredt
BORNHOLM – Bornholms Regionskommune foreslår at ændre kvalitetsstandarden for praktisk hjælp, så vedligeholdende rengøring fremover tilbydes hver tredje uge i stedet for hver anden uge.
Ændringen ventes at give en årlig besparelse på 1,1 millioner kroner, men kan medføre ringere hygiejne og færre personalekontakter hos de ældre.
Forslaget betyder, at 108 hjemmeboende ældre, beboere i plejeboliger og borgere i botilbud bliver berørt.
I dag modtager 247 borgere via hjemmeplejen, 16 borgere via privat leverandør og 75 borgere i plejeboliger er allerede ekstra visiteret rengøring ud over det generelle niveau, baseret på konkret individuel vurdering.
Revisitationen, der skal sikre lovlighed i forhold til serviceloven, opstartes i januar 2026 og forventes afsluttet i ultimo 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.