En 50-årig mand fra Østbornholm nægter sig skyldig i underslæb og derfor skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod manden.
Det oplyser Retten på Bornholm efter at sagen torsdag blev forsøgt gennemført som en tilståelsessag.
Den 50-årige er sigtet for underslæb for over 100.000 kroner, da han var lokalformand i Landsforeningen Meningitis.
I perioden fra 6. september 2011 til 27. marts 2013 tilegnede han sig ifølge politiet uretmæssigt i alt 112.479 kr. af foreningens midler.
Underslæb er en kriminel handling, hvor man uretmæssig forbruger betroede penge. Det adskiller sig fra tyveri ved, at man allerede er i besiddelse af det tilegnede.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.