Formodet biltyv frikendt

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 28-2-12 - 14:09

En 26-årig mand fra Rødovre er tirsdag frikendt i en sag om forsøg på biltyveri i Nørregade i Rønne i juni.

Manden var tiltalt for at have forsøgt at stjæle bilen i beruset tilstand, og var derfor også tiltalt for spirituskørsel.

Ifølge politirapporten havde den berusede københavner knust den ene af bilens ruder, og havde forsøgt at kortslutte tændingen for at få bilen startet.

Men domsmandsretten fandt ikke tilstrækkeligt med beviser for, at den 26-årige skulle være gerningsmanden til forsøget på biltyveri ved 05-tiden den 26. juni, og han blev derfor frifundet for de to forhold.

Derimod slap han ikke for en bøde på 300 kroner, fordi politiet i forbindelse med anholdelsen havde fundet 1 gram hash på den 26-årige. Hashen var til eget forbrug.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU