Defekt udsugningsanlæg har i længere tid gjort det umuligt at gennemføre sløjdundervisningen efter fagets mål
RØNNE – Bornholms Regionskommune foreslår at afsætte 1,07 millioner kroner til en ombygning af faglokalerne på Åvangsskolen.
Baggrunden er, at sløjdlokalet har et defekt udsugningsanlæg. Ventilatoren er brændt af, flere maskiner er ikke tilsluttet udsugningen, og der mangler korrekt rumventilation. Ifølge anlægsforslaget støjer anlægget desuden og er placeret uhensigtsmæssigt.
Kommunen oplyser, at problemerne gennem længere tid har betydet, at undervisningen ikke har kunnet gennemføres efter fagets mål.
Projektet omfatter også en ændret indretning af faglokalerne, så natur/teknik og sløjd placeres tættere sammen, mens faglærernes arbejdspladser får en central placering mellem undervisningslokalerne.
Forslaget indgår i budgetforhandlingerne for 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.