Det Bornholmske Hjemmeværn afholder i disse dage grundskole på Almegårds Kaserne.
De 14 mænd og kvinder fra Sjælland og Bornholm, der ikke har aftjent værnepligt, skal tilbringe 10 dage på kasernen. De skal gennemgå 100 timers uddannelse i bl.a. førstehjælp, skydning, felttjeneste, eksercits og elementær brandbekæmpelse.
Ledelse og undervisere er alle frivillige og kommer alle fra Det Bornholmske Hjemmeværn, beretter Michael Stuhr der er leder af grundskolen.
"Herudover, trækker vi også på to af vore samarbejdspartnere, Beredskabscenter Bornholm i faget brandbekæmpelse og Bornholms Politi," oplyser Michael Stuhr.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.