Bornholms Politi betragter branden på Tornegård på Borrelyngvej ved Hasle som et hændeligt uheld.
Den voldsomme brand forårsagede, at en lade med halm nedbrændte.
”Branden er ifølge vores vurdering opstået som følge af en gnist fra en halmsnitter. Vi betragter brandårsagen som opklaret, idet der er tale om et hændeligt uheld,” siger vagtchefen ved Bornholms Politi Per Christensen.
Branden blev opdaget ved 13-tiden og mandskab fra Bornholms Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen i Allinge blev sendt til stedet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.