Private havvindprojekter skal selv betale omkostningerne og bære den økonomiske risiko
BORNHOLM – Bornholms Havvind skal næppe forvente økonomisk hjælp fra staten til planerne om at opstille kystnære havvindmøller ud for Østbornholm.
Det er den nærliggende konsekvens af et nyt svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Ministeren er blevet spurgt, hvordan regeringen vil sikre rimelige vilkår for Lillebælt Syd Havvindmøllepark og lignende kystnære havvindprojekter.
Egen regning og risikoI svaret understreger ministeren, at projekter under den tidligere åben dør-ordning blev udviklet på opstillernes egen regning og risiko.
Det betyder, at selskaberne selv skal finansiere projekterne og bære eventuelle økonomiske tab.
Ministeren anerkender, at stigende renter, højere priser og problemer i leverandørkæderne kan gøre projekterne vanskeligere at gennemføre.
Men hun understreger samtidig, at den økonomiske risiko hele tiden har været en grundlæggende betingelse for projekter under ordningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.