SVANEKE - Bornholms Regionskommune har i årevis forsømt at vedligeholde havnekontoret i Svaneke, og nu er der brug for en renovering til 2,5 millioner kroner.
Bornholms Regionskommune erkender, der er sket misligholdelse, og vil i første omgang anvende en halv million kroner til renovering af havnekontoret.
Havnekontoret på Svaneke Havn benyttes dels som servicebygning for havnens sejlere, og dels som en af Bornholms mest strategisk placerede turistinformationer.
De 500.000 vil blive brugt til helt akutte skader og vil udgøre etape 1 af renoveringen.
Den samlede udgift til renoveringen af bygningen forventes at udgøre ca. 2,5 mio. kr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.