Det Bornholmske Hjemmeværn deltager den kommende weekend i Totalforsvarsregion Sjællands store feltøvelse ”Holger Danske”.
Totalforsvarsregionen dækker hele Sjælland, Lolland/Falster samt Bornholm, og der er tilmeldt omkring 1.000 deltagere på øvelsen, som foregår på Vestsjælland,” fortæller ledende informationsofficer, kaptajn Hanne M K Hueg.
Hovedstyrken af de bornholmske hjemmeværnssoldater tager fra øen fredag eftermiddag og bliver fra først på aftenen indsat som bevogtningsstyrke omkring militære objekter i området Korsør og Slagelse. I bevogtningsstyrken indgår også svenske hjemmeværnssoldater fra Skåne.
Det bornholmske Hjemmeværn bidrager desuden til øvelsen med øvelsesledelse i forbindelse med momenter, Motoriseret Overvågning – og ikke mindst med et stort antal moment-spillere.
Søndag aften er de bornholmske hjemmeværnssoldater hjemme igen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.