Nexø Hostel tilbyder billigere overnatning til julegæster, der besøger familie og venner på Bornholm
NEXØ – Nexø Hostel sænker priserne på overnatning med 20 procent i hele december måned.
Initiativet skal gøre det lettere for bornholmske familier at finde plads til julegæster, når børn, børnebørn og andre familiemedlemmer kommer til øen i forbindelse med julen.
Ifølge hotellets direktør, Carsten Aalling, er der ofte ikke sengepladser nok i de private hjem, når flere generationer samles.
– De bornholmske huse er charmerende, men de er sjældent bygget til at huse tre generationer og juleoppakning på én gang, siger han.
Hotellet tilbyder derfor gæsterne mulighed for at overnatte i Nexø og tilbringe dagene hos familien.
– Det handler om at give alle parter en lille pause og en god nats søvn, siger Carsten Aalling.
Rabatten gælder alle direkte bookinger i december.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.