RØNNE - Bornholmslinjens hurtigfærge Express 1 sejler med forsinkelse på Ystadruten, og forsinkelserne vil blive gradvis større i løbet af dagen - op til over tre timer.
Årsagen er ifølge rederiet, at Express 1 har fået en teknisk udfordring med den ene af skibets fire motorer. Det er en utæthed omkring en køler.
Teknikerne arbejdede hele natten på Express 1 – men der er ikke lykkedes at få færgen repareret.
Derfor sejles der indtil videre efter en nødplan, hvor der er store forsinkelser.
Den anden færge, Max, sejler planmæssigt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.