Hurtigfærgen "Villum Clausen" havde lørdag formiddag problemer af teknisk art, hvilket forsinkede færgetrafikken.
En rejsende fortæller, at der var kaos.
"Færgen har brugt en time på at lægge til kaj. I 45 minutter lå den bare nogle meter fra kajen, før de fik smidt trosser ind. Først 11:05 fik de påbegyndt losning".
Der er mange på kajen, der skal nå fly videre til både Egypten og Østrig, andre skal nå færge videre til Oslo, da det er vinterferie.
Seneste nyt er, at BornholmerFærgen indsætter M/F "Povl Anker" kl. 13:00, hvilket betyder dobbelt sejltid og forsinkelser.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.