Idrætsanlæg skal udlejes mere
Arkivfoto

Idrætsanlæg skal udlejes mere

AF BJARNE HANSEN / Søndag 14-8-16 - 19:11

RØNNE – De kommunale idrætsanlæg skal i højere grad udlejes til ikke idrætslige formål.

Bornholms Regionskommune vil dermed forsøge at tjene en kvart million kroner ekstra om året.

Det kan være udlejning af idrætshaller til halfester, udstillinger, møder, koncerter og teaterforestillinger. Det kan også være udlejning af stadionområder til koncerter og udstillingsaktiviteter.

Kommunen oplyser, at over de seneste år er efterspørgslen af tider i idrætshallerne, især uden for Rønne-området, aftaget. Dette har givet plads til at udnytte hallerne på en anden måde, uden at dette vil få nævneværdig betydning for de folkeoplysende foreningers aktiviteter, mener kommunens administration.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU