BORNHOLM – Bornholms Regionskommune iværksætter en målrettet indsats mod sygefravær blandt medarbejderne i Center for Familie- og Voksenindsatser.
Indsatsen omfatter blandt andet analyser af sygefraværet, ledelsessparring og øget fokus på omsorgssamtaler med medarbejdere, der ofte er sygemeldte.
Det fremgår af en orientering til Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Månedlig kontrolLedelsen modtager nu hver måned en oversigt over bemanding, sygefravær, barsel og brug af vikarer. Oversigten skal også vise, om der er medarbejdere nok til at håndtere de aktuelle sager.
Kommunen har desuden gennemført en temadag om arbejdsmiljø og trivsel med deltagelse af medarbejdere, ledere og erhvervspsykologer.
Her gav deltagerne udtryk for, at arbejdsmiljøet opleves som forbedret.
Kommunen oplyser ikke i redegørelsen, hvor højt sygefraværet er.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.