To irske mænd havde ikke forstået politiets budskab om, at det er ulovligt med dørsalg. Derfor har de hver fået en bøde på 1.000 kr. og besked om at forlade øen.
Det oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
"Vi fik flere anmeldelser om, at de falbød deres elektroniske udstyr på Østbornholm. Bl.a. på Nexø Havn. Derfor fandt vi frem til dem, og de fik hver en bøde," fortæller vagtchefen.
Allerede lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra Bornholmstrafikken om, at to engelsk indregistrerede kassevogne fyldt med elektriske artikler, var med en af færgerne.
Personerne i køretøjet blev politiet formanet om reglerne for "dørsalg", men det hjalp åbenbart ikke.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.