Folketingsmedlem Joan Erlandsen har meldt sig helt ud af Venstre, skriver Bornholms Tidende.
For nylig meldte hun sig ud af Bornholms Venstre og ind i Venstre i Dragør.
Men i et brev til Venstres formand i Dragør skriver Joan Erlandsen:
"Kære Erling Daell. Det er med stor beklagelse, at jeg må afslutte mit medlemskab af partiet Venstre.
Da situationen på Bornholm er således, at jeg ikke kan stå inde for troværdigheden af de personer, der stiller op for partiet på øen, og ej heller ønsker at give dem en listestemme, ser jeg mig nødsaget til at træffe denne beslutning".
I brevet skriver hun, at hun ikke melder sig ind i et andet parti.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.